Tlf: +45 53 77 28 50 info@hometjek.dk

Markedsdage i Alanya

En oplevelse man ikke bør snyde sig selv for, når man besøger Alanya området er at tage en tur på marked/bazar.

Markedsdage i Alanya er en god oplevelse på egen hånd i Alanya.

På markederne kan man både finde frugt og grønt, samt tøj, tekstil, tasker mm. Her står sælgere ved hver deres bod og sælger, nogle sælger måske kun kartofler, mens andre har et bredt udvalg af krydderurter, salat mm.

Særligt grøntsagsmarkederne tiltrækker mange lokale, som her køber ugens forsyning af frugt og grønt. Det er ikke unormalt at se tyrkiske familier komme slæbende fra ugens marked med mange poser med frugt og grønt.

Der er altid noget lækkert frugt og grønt der er på sæson. Og det er en oplevelse i sig selv at gå rundt på markederne og dufte og nyde synet af årstidens frugter og grøntsager, der kan købes til billige penge.

Det er forskelligt fra dag til dag, hvor der er markedsdag i Alanya. Herunder har vi samlet en liste med hvornår der er markedsdage i Alanya og hvorhenne.

Markedsdage i Alanya

Mandag: OBA

Tirsdag: Alanya ved fiskehallerne og Mahmutlar

Onsdag: Kestel, Konakli og Avsallar

Torsdag: Tosmur

Fredag: Alanya (35 meter vejen) og Gasipaza

Lørdag: Cikcilli og Mahmutlar Centrum

Vi anbefaler at man altid har kontanter på sig når man tager på marked, da der er mange boder der ikke tager imod kort. Og særligt ved frugt og grønt, er det en fordel at have småpenge med sig.

Related Posts

Velkommen til HomeTjek

Hos HomeTjek Alanya tilbyder vi opsyn med din bolig i Alanya året rundt, med fokus på kvalitet fremfor kvantitet.


Tosmur Mh. Eksi Gazipasa Cad. No: 2A/B

07400 Alanya Antalya Türkiye