Tlf: +45 53 77 28 50 info@hometjek.dk

Testamente i Tyrkiet

Går I med overvejelserne om oprettelse af testamente i Tyrkiet?

Vi kommer ikke uden om at vi alle bliver ældre. Har du/I købt bolig i Tyrkiet, har tankerne om hvad der skal ske med boligen når du dør, nok også strejfet dig.

Det er ikke nødvendigt med oprettelse af testamente i Tyrkiet, da arveprocessen er en forholdsvis enkel procedure. I forhold til arven og dens fordeling gælder arveladers bopælslands arveregler. Dette vil betyde, at arven efter dig vil blive fordelt til dine arvinger efter de danske regler, men ejendommen vil blive behandlet efter tyrkiske regler, da en afdød ikke kan eje en ejendom længere.

Vi anbefaler at du/I tegner et testamente i tilfælde af at du som boligejer ønsker at din bolig skal tilfalde en special part. Hvis I er i en situation, hvor I har mine/dine og vores børn, bør I også tænke på et testamente. Det samme gælder samliv, og hvis man ønsker en anden fordeling af arvefordelingen.

Arv er næsten aldrig uproblematisk, og slet ikke hvis der skal to regelsæt ind over – her formodentlig dansk + tyrkisk, hvis I bor i Danmark. Derfor er det en god ide at overveje om det er en god ide at oprette et testamente i Tyrkiet.

For at kunne oprette testamente i Tyrkiet, kræver det følgende:

  • 3 pasbilleder
  • Pas
  • Oversættelse af pas (regel gældende pr. 1 januar 2022)
  • Fødselsdato og fulde navn på arvinger

Prisen for oprettelse af testamente er 1000 Euro.

Ønsker I at høre mere om oprettelse af testamente i Tyrkiet, så tøv ikke med at kontakte os.

Velkommen til HomeTjek

Hos HomeTjek Alanya tilbyder vi opsyn med din bolig i Alanya året rundt, med fokus på kvalitet fremfor kvantitet.


Tosmur Mh. Eksi Gazipasa Cad. No: 2A/B

07400 Alanya Antalya Türkiye